De unge krigere
Politisk kamp om aldersgrænsen for udsendte soldater
Enhedslisten og talsmand for Veteranhjemmet vil have aldersgrænsen hævet fra 19 år, men Socialdemokraterne står fast.
Tekst af Martin Ahlgreen og foto af Betina Garcia
En 18-årig værnepligtig kan være på vej til krig allerede ét år efter, at han er startet i Forsvaret. Både Enhedslisten og talsmand fra Veteranhjemmet i København, Benjamin O. Yeh, mener, at det er en alt for ung alder at blive udsendt i. De ønsker derfor at hæve aldersgrænsen.
- Der findes en masse rapporter og undersøgelser, der viser, at unge soldater er mere udsatte end deres ældre kollegaer. Vi kan simpelthen ikke forsvare at sende vores ungdom i krig, siger forsvarsordfører hos Enhedslisten, Jørgen Arbo-Bæhr.
Han bakkes op af talsmand fra Veteranhjemmet i København, Benjamin O. Yeh, som også ser problematikken ved den nuværende aldersgrænse.
- De unge soldater har ingen mulighed for at forberede sig på, hvad der virkelig sker dernede, og mange af dem er slet ikke klar til de oplevelser, der venter dem, siger Benjamin O. Yeh og fortsætter:
- I bund og grund er det jo et spørgsmål om kroner og øre. Forsvaret ville få svært ved at få soldater nok, hvis grænsen blev hævet. Men jeg synes stadig ikke, det er fair, at vi sender vores unge soldater i krig. Så man burde i det mindste gøre screeningen bedre.
Som det ser ud nu, bliver soldaterne screenet over to gange, før de bliver udsendt. Første gang sker til session, Forsvarets Dag. Soldater, der skal udsendes, bliver screenet endnu en gang under Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU), som er Forsvarets uddannelse med henblik på udsendelse. Det forløb ligger efter Hærens Basisuddannelse, der er den “nye” værnepligtsuddannelse.
Socialdemokraterne står fast
Rapporter fra Center for Selvmordsforskning og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og hjerneforskere peger på, at soldater i 19-24 alderen er mere udsatte for psykiske problemer, når de sendes til krigszoner end ældre soldater. Samtidig har de sværere ved at overskue konsekvenserne af deres valg.
Socialdemokraterne står dog fast på deres politik og vil ikke tale om at hæve aldersgrænsen på 19 år for udsendte soldater.
Forsvarsordfører for Socialdemokraterne, Annette Lind, erkender, at der kan være smuttere blandt de unge, som bliver udsendt, men hun har tiltro til, at Forsvaret gør, hvad det kan.
- Jeg synes ikke, det nødvendigvis har noget med alder at gøre, så derfor mener jeg faktisk, at det er op til Forsvaret at justere, videreudvikle og etablere systemerne. Det må være dem, der vurderer, om soldaten er klar, siger Annette Lind, som også er næstformand for Forsvarsudvalget og tilføjer:
- Den måde Forsvaret screener på er blevet ændret de seneste år, og der bliver justeret og videreudviklet på det løbende. Det, tror jeg, er langt bedre, end at man kigger på, om man er 20 eller 50 år.
I forbindelse med ansøgningen om optagelse på HRU’en, udfylder ansøgerne et HRU-spørgeskema om belastende og udfordrende hændelser, som ansøgeren har stået overfor. Det er helhedsindtrykket af den prøve, der bestemmer den endelige vurdering af ansøgerens psykiske ressourcer til at modstå krigens påvirkninger.
Det varierer fra hold til hold, hvor mange HRU-soldater der bliver frasorteret pga. psykologitesten ved optagelsesprøven, men gennemsnittet ligger på ca. 15 %.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som har ansvaret for den første screening, mener, at de gør, hvad der står i deres magt for at sortere de personer fra, som ikke er robuste nok til at håndtere en udsendelse.
- Vi ser ikke på alder som en enkeltstående faktor, men mere på de ting som vi ved, på baggrund af erfaring og forskning øger risikoen for at udvikle et psykisk traume. Det er blandt andet modenhed, social tilknytning og vold og mobning i opvæksten, som er risikofaktorer, siger Jimmi Andreasen, psykolog i Afprøvningssektionen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
- De unge soldater har ingen mulighed for at forberede sig på, hvad der virkelig sker dernede, og mange af dem er slet ikke klar til de oplevelser, der venter dem
Benjamin O. Yeh
- I en ideel verden ville vi selvfølgelig helst sende soldater af sted med meget livserfaring. Men sådan er virkeligheden desværre ikke.
Formand Flemming Vinther
Man kan aldrig være sikker
Hos Fagforeningen HKKF, som er Hærens Konstabel- og Korporalforening, er formand Flemming Vinther ikke glad for begrebet screening.
- Når man bruger ordet screening, så tror mange politikere, at det er ensbetydende med en ufejlbarlig metode til at kigge ind i hovedet på folk, for at man kan afgøre, om soldaten er klar til krig. Men sådan en metode findes altså ikke, siger Flemming Vinther, der umiddelbart mener, at aldersgrænsen er fin, som den er:
- I en ideel verden ville vi selvfølgelig helst sende soldater af sted med meget livserfaring. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. De nye rekrutter er helt unge, og hvis man hævede aldersgrænsen fra 19 år for at blive udsendt, så tror jeg ikke, at de nye rekrutter ville blive efter værnepligten, siger formanden.
Den køber Jørgen Arbo-Bæhr (EL) dog ikke. Han tror, at der vil være nok professionelle soldater til at udføre de missioner, som Danmark eventuelt kunne få. Han fokuserer i stedet på, at han ikke vil tage nogle chancer, når det kommer til de unge soldaters helbred.
- Mange af de soldater virker jo ved første øjekast rustet og klar til den opgave, de skal på. Men problemet er, at man aldrig kan vide sig sikker. Der er jo ingen førstegangsudsendte, som ved, hvordan de vil reagere, når de er i krig. Derfor synes jeg ikke, man kan tillade sig at løbe risikoen, siger Jørgen Arbo-Bæhr.
Følg os på Facebook, Twitter og Instagram
